Konvertibelt gældsbrev

Hvad er et konvertibelt gældsbrev?

Et konvertibelt gældsbrev er et lån til et selskab, som efter aftalte vilkår kan ombyttes til ejerandele i selskabet, altså aktier eller anparter. Indtil ombytningen er det gæld: selskabet skylder pengene og betaler typisk rente. Ved ombytningen bliver gælden til kapital, og långiveren bliver medejer. Lex beskriver det kort som en obligation, "der kan omlægges med en anden type obligation" (Lex: Konvertibelt gældsbrev).

Konvertible gældsbreve bruges ofte, når en investor vil støtte et selskab i en tidlig fase, men ikke vil, eller ikke kan, fastsætte en pris på selskabet endnu. Investoren får den sikkerhed, det er at være långiver, og muligheden for at blive medejer senere.

Reglerne står i selskabsloven

For aktie- og anpartsselskaber står reglerne om konvertible gældsbreve i selskabslovens kapitel om kapitalforhøjelse (selskabslovens §§ 167-177). Det er ikke nok, at selskabet og investoren skriver et gældsbrev med en ret til at konvertere. Fordi ombytningen giver nye ejerandele, er det en kapitalforhøjelse, og den skal besluttes efter selskabslovens regler.

En enkeltmandsvirksomhed kan ikke udstede et konvertibelt gældsbrev i den forstand. Den er ikke en juridisk person, og ejeren hæfter personligt og ubegrænset (Lex: Enkeltmandsvirksomhed); der er ingen kapitalandele at ombytte gælden til.

Hvem beslutter det?

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring, beslutte at udstede konvertible gældsbreve, hvis den samtidig træffer beslutning om den kapitalforhøjelse, der hører til (selskabslovens § 167, stk. 1). En vedtægtsændring kræver mindst 2/3 af de afgivne stemmer og af den kapital, der er repræsenteret på generalforsamlingen (§ 106, stk. 1). Beslutningen skal i sin helhed optages i vedtægterne (§ 168).

Bestyrelsen eller direktionen efter bemyndigelse

Generalforsamlingen kan i vedtægterne bemyndige det centrale ledelsesorgan, typisk bestyrelsen eller direktionen, til at udstede konvertible gældsbreve, hvis den samtidig bemyndiger det til den kapitalforhøjelse, der hører til. Bemyndigelsen kan gives for perioder på op til 5 år ad gangen (§ 155, stk. 2). Ledelsens beslutning optages også i vedtægterne (§ 170).

Hvad beslutningen skal indeholde

Beslutningen skal indeholde de nærmere vilkår for udstedelsen, herunder størstebeløbet af den kapitalforhøjelse, der skal kunne tegnes på grundlag af gældsbrevet, og hvilken klasse de nye kapitalandele skal høre til (§ 167, stk. 2). Træffer ledelsen beslutningen efter bemyndigelse, skal den blandt andet også angive fristen for tegning, en frist på mindst 2 uger, inden for hvilken kapitalejerne kan udnytte deres fortegningsret, tidspunktet for rettighedernes indtræden, fristen for indbetaling og kapitalandelenes antal og tegningskurs (§ 169, stk. 2).

Beslutningen skal også tage stilling til långiverens retsstilling, hvis selskabet, før gældsbrevet er konverteret, beslutter en af disse ting (§ 167, stk. 3):

1. kapitalforhøjelse
2. kapitalnedsættelse
3. udstedelse af nye warrants
4. udstedelse af nye konvertible gældsbreve
5. opløsning
6. fusion
7. spaltning.

Vilkårene skal oplyses over for långiveren (§ 167, stk. 4). For investoren er netop denne del vigtig: den afgør, hvad der sker med konverteringsretten, hvis selskabet henter mere kapital eller bliver solgt.

Registrering hos Erhvervsstyrelsen

• Beslutningen om at udstede konvertible gældsbreve og de tilhørende vedtægtsændringer skal registreres eller anmeldes, så den er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet (§ 173, stk. 2).
• Når fristen for konvertering er udløbet, skal ledelsen hurtigst muligt registrere, hvor stort et beløb der er blevet ombyttet til kapitalandele (§ 176).
• Er konverteringsfristen længere end 12 måneder, skal kapitalforhøjelsen i året registreres senest 4 uger efter regnskabsårets udløb, når betingelserne i § 175 er opfyldt.
• Beslutningen om kapitalforhøjelsen bortfalder, hvis den ikke er registreret eller anmeldt senest 12 måneder efter beslutningen (§ 177, stk. 2).

Når gældsbrevet konverteres

Ved konverteringen bliver gælden til kapital. De nye kapitalandele giver ret til udbytte og andre rettigheder fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering, medmindre andet er bestemt i beslutningen, men senest 12 måneder efter registreringen (§ 174, stk. 2). Er det beløb, der er indbetalt for gældsbrevet, mindre end de kapitalandele, det kan ombyttes til, skal resten indbetales eller dækkes af den del af egenkapitalen, der kan bruges til udbytte (§ 171).

Konvertibelt gældsbrev eksempel

Maria låner Nordlys ApS 500.000 kr. mod et konvertibelt gældsbrev. Vilkårene er:

• Rente 5 % om året, betalt årligt: 25.000 kr. om året.
• Løbetid 3 år. Ved udløbet kan Maria vælge at få lånet tilbagebetalt eller at konvertere det.
• Konvertering til anparter med en pålydende værdi på 1 kr. til tegningskurs 25 kr. pr. anpart: 500.000 kr. / 25 kr. = 20.000 anparter.
• Kapitalforhøjelsen er altså 20.000 kr. nominelt, og de resterende 480.000 kr. er overkurs.
• Beslutningen er truffet af generalforsamlingen med 2/3 flertal, optaget i vedtægterne og anmeldt til Erhvervsstyrelsen inden 2 uger.
• Vilkårene siger, hvad der sker med Marias ret, hvis selskabet henter ny kapital eller bliver fusioneret, før hun konverterer.

Tallene er et eksempel. Kursen og vilkårene er noget, selskabet og investoren forhandler. Vælger Maria i stedet at få lånet tilbage efter 3 år, har hun fået 75.000 kr. i renter og får sine 500.000 kr. retur.

Konvertibelt gældsbrev skabelon: det skal med

Et konvertibelt gældsbrev er mere end et almindeligt gældsbrev. Ud over de almindelige vilkår skal det hænge sammen med selskabets beslutning efter selskabsloven. En skabelon bør mindst have disse punkter:

1. Parterne: långiver og selskabet med CVR-nummer, og hvem der skriver under for selskabet.
2. Beløbet og datoen for indbetalingen.
3. Rente: sats, og hvornår den betales.
4. Løbetid og indfrielse: hvornår lånet skal betales tilbage, hvis det ikke konverteres.
5. Konverteringsret: hvem der kan kræve konvertering, hvornår, til hvilken kurs og til hvilken klasse af kapitalandele.
6. Retsstilling ved ændringer: kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse, nye warrants eller konvertible gældsbreve, opløsning, fusion og spaltning.
7. Henvisning til beslutningen: generalforsamlingens beslutning eller ledelsens beslutning efter bemyndigelse, og vedtægtsbestemmelsen.
8. Dato og underskrifter.

Fordi dokumentet skal passe med vedtægterne og registreringen, bør det udarbejdes eller gennemgås af en rådgiver. Brug punkterne som tjekliste, ikke som færdig tekst.

Konvertibel gæld og hæftelse

Långiver til et kapitalselskab skal vide, at ejerne ikke hæfter personligt: i et aktie- eller anpartsselskab hæfter kapitalejerne kun med deres indskud (selskabslovens § 1, stk. 2). Går selskabet konkurs, før gældsbrevet er konverteret eller betalt, er investoren kreditor i selskabet. Vil investoren have mere sikkerhed, kan en ejer skrive under som kautionist (Lex: Kaution). Se kaution på privat lån.

Investor lån selskab: med eller uden konvertering

Ikke alle investorlån behøver at være konvertible. Et almindeligt lån til selskabet er et gældsbrev med selskabet som låntager; det kræver ingen kapitalforhøjelse og ingen vedtægtsændring. Et konvertibelt lån giver investoren en ret til at blive medejer, og derfor følger selskabslovens regler med. Vælg det almindelige lån, hvis investoren kun vil have pengene tilbage med rente. Se gældsbrev skabelon erhverv.

Når investoren i forvejen ejer selskabet

Har investoren bestemmende indflydelse, som i skattereglerne betyder, at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af kapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne, skal lånet ske på vilkår, som kunne være opnået mellem uafhængige parter (ligningslovens § 2). Det gælder også renten.

Skat af konvertible gældsbreve

Renter er som hovedregel skattepligtige for en personlig långiver (Den juridiske vejledning C.A.11.1.2). Hvordan selve konverteringen og en eventuel gevinst eller tab behandles skattemæssigt, afhænger af vilkårene, og det har vi ikke gennemgået her. Få rådgivning, før gældsbrevet skrives.

Gældsbrev erhverv: tre typiske situationer

• Iværksætter og investor: et konvertibelt gældsbrev, fordi selskabets værdi er svær at fastsætte endnu.
• Ejer, der skyder penge ind: ofte et almindeligt lån til selskabet på markedsvilkår.
• Familie, der støtter en virksomhed: et almindeligt gældsbrev med selskabet som låntager, og eventuelt en kaution fra ejeren.

Kapitalforhøjelse: det korte overblik

En kapitalforhøjelse besluttes af generalforsamlingen med det flertal, der kræves til vedtægtsændring (§ 154), eller af ledelsen efter bemyndigelse i vedtægterne i op til 5 år ad gangen (§ 155). Et konvertibelt gældsbrev er en af måderne at forberede en kapitalforhøjelse på: kapitalen forhøjes først, når gældsbrevet konverteres.

Warrants: den nære slægtning

Selskabsloven behandler konvertible gældsbreve og warrants i de samme bestemmelser (§§ 167-177). Begge giver en ret til at få kapitalandele i selskabet senere. Forskellen er, at bag et konvertibelt lån står et beløb, som selskabet skylder; det er selve lånet, der ombyttes. Bag en warrant står ikke et lån. Til en investor, der både vil have pengene forrentet og muligheden for ejerskab, er det lånet med konverteringsret, der passer.

Tidslinjen fra beslutning til konvertering

1. Beslutningen. Generalforsamlingen beslutter udstedelsen og den tilhørende kapitalforhøjelse, eller ledelsen gør det efter bemyndigelse.
2. Vedtægterne. Beslutningen optages i sin helhed i vedtægterne.
3. Registrering inden 2 uger. Beslutningen og vedtægtsændringerne skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter, at beslutningen er truffet.
4. Lånet udbetales, og gældsbrevet skrives under.
5. Løbetiden. Selskabet betaler rente efter vilkårene. Kapitalejerne har en frist på mindst 2 uger til at bruge deres fortegningsret, når ledelsen udsteder efter bemyndigelse.
6. Konverteringen. Långiver konverterer efter vilkårene. Er konverteringsfristen længere end 12 måneder, registreres årets kapitalforhøjelse senest 4 uger efter regnskabsårets udløb.
7. Afslutningen. Når konverteringsfristen er udløbet, registrerer ledelsen hurtigst muligt, hvor meget der er konverteret.

Hvis lånet ikke konverteres

Bruger långiver ikke konverteringsretten, er gældsbrevet fortsat et lån, som skal betales tilbage efter vilkårene. Så gælder de almindelige regler for gæld: uden aftale om betalingstid skal skyldneren betale, når fordringshaveren forlanger det (gældsbrevslovens § 5), og når der er udstedt gældsbrev, er forældelsesfristen 10 år (forældelseslovens § 5). Skriv derfor tydeligt, hvornår og hvordan lånet indfries, hvis det ikke konverteres.

Mange investorer i et ApS

Skal et anpartsselskab hente penge hos mange investorer, er der en grænse. Et ApS må ikke udbyde sine kapitalandele til offentligheden, medmindre udbuddet for eksempel kun er rettet mod kvalificerede investorer, mod færre end 150 personer pr. EU/EØS-land, eller sker efter EU's regler om crowdfunding (selskabslovens § 1, stk. 3). Et konvertibelt lån, der kan blive til anparter, er et af de forhold, hvor det er værd at få rådgivning, før tilbuddet sendes ud.

Tjekliste for investoren

• Er der en gyldig beslutning fra generalforsamlingen eller en bemyndigelse til ledelsen?
• Står beslutningen i vedtægterne, og er den registreret hos Erhvervsstyrelsen?
• Er kursen, klassen og fristen for konvertering klare?
• Hvad sker der med retten ved ny kapital, fusion, spaltning eller opløsning?
• Hvornår og hvordan bliver lånet betalt tilbage, hvis det ikke konverteres?
• Er der brug for en kaution fra ejerne?

Tjekliste for selskabet

• Er beslutningen truffet med 2/3 flertal, eller ligger der en bemyndigelse på højst 5 år?
• Er beslutningen optaget i vedtægterne?
• Er den anmeldt, så den er modtaget i Erhvervsstyrelsen inden 2 uger?
• Har kapitalejerne fået mulighed for at bruge deres fortegningsret?
• Er der styr på fristerne for registrering af konverteringen?

Almindelige fejl

1. Kun et gældsbrev, ingen beslutning. Uden generalforsamlingens beslutning om den tilhørende kapitalforhøjelse er der ingen gyldig ret til at blive medejer efter selskabsloven.
2. Ingen vilkår om ændringer. Loven kræver, at beslutningen tager stilling til långiverens stilling ved blandt andet ny kapital og fusion.
3. For sen registrering. Fristen er 2 uger efter beslutningen.
4. Beslutningen bortfalder. En kapitalforhøjelse, der ikke er registreret inden 12 måneder, bortfalder.
5. Uklar indfrielse. Står der ikke, hvornår lånet betales tilbage, hvis det ikke konverteres, kan det give strid.

Hvad konverteringen betyder for de nuværende ejere

Når lånet ombyttes til nye kapitalandele, bliver de nuværende ejeres andel mindre, fordi der kommer flere kapitalandele. Et eksempel: Nordlys ApS har en selskabskapital på 40.000 kr. fordelt på 40.000 anparter à 1 kr. Maria konverterer til 20.000 nye anparter. Bagefter er der 60.000 anparter, og Maria ejer 20.000 af dem, altså en tredjedel. De hidtidige ejere ejer nu to tredjedele i stedet for det hele. Derfor er det generalforsamlingen, med det flertal der kræves til vedtægtsændring, der beslutter udstedelsen.

Delvis konvertering og indfrielse før tid

Vilkårene kan give långiver ret til kun at konvertere en del af lånet og få resten betalt tilbage, og de kan give selskabet ret til at indfri lånet før tid. Begge dele er noget, parterne aftaler. Skriv det tydeligt, og husk, at beslutningens størstebeløb for kapitalforhøjelsen sætter loftet for, hvor meget der kan konverteres.

Konvertibel gæld og selskabets øvrige långivere

Indtil konverteringen er lånet gæld i selskabet på linje med anden gæld, medmindre andet er aftalt med de øvrige långivere. Har selskabet et banklån, kan banken have vilkår om, hvilken anden gæld selskabet må optage. Tjek derfor selskabets eksisterende aftaler, før et konvertibelt lån optages.

Kort sagt

Et konvertibelt gældsbrev er et lån, der kan blive til ejerskab. Det kræver en beslutning efter selskabsloven, en vedtægtsbestemmelse og registrering inden 2 uger, og vilkårene skal sige, hvad der sker med retten, hvis selskabet ændrer sig. Brug siden som overblik, og få dokumentet gennemgået af en rådgiver, før det skrives under. Er lånet i stedet et almindeligt lån uden ret til ejerskab, er et almindeligt gældsbrev med selskabet som låntager nok, og så gælder selskabslovens regler om kapitalforhøjelse ikke.