Hæftelse kort
- Hovedregel
- Solidarisk: en for alle og alle for en (§ 2, stk. 1)
- Indbyrdes
- Regres for mere end ens del (§ 2, stk. 2)
- Pro rata
- Kun hvis det står i gældsbrevet
- Underskrift
- Begge låntagere
- Ud af lånet
- Kræver långivers samtykke
- Betalingspåkrav
- Hver skyldner for sig (§ 477 a)
Mange private lån har to låntagere: et par, der køber bolig, to søskende, der overtager noget sammen, eller to venner, der starter noget op. Så er det vigtigt at vide, hvad hver af dem hæfter for. Gældsbrevsloven har en klar hovedregel, og den kan I fravige, hvis I skriver det. Her er reglerne, hvad der sker mellem låntagerne indbyrdes, og hvordan gældsbrevet skal skrives.
Hovedreglen: solidarisk hæftelse
Når et gældsbrev er udstedt af flere, er udstederne forpligtet "een for alle og alle for een", medmindre andet er aftalt (gældsbrevslovens § 2, stk. 1). Det kaldes solidarisk hæftelse: flere debitorer i samme skyldforhold hæfter en for alle og alle for en (Lex: Solidarisk hæftelse).
For långiver betyder det, at han eller hun kan kræve hele beløbet af hver af låntagerne, ikke kun halvdelen. Har et par lånt 200.000 kr., kan långiver kræve alle 200.000 kr. af den ene, hvis den anden ikke betaler. Det er den stærkeste stilling for långiver, og det er det, der gælder, hvis gældsbrevet ikke siger andet.
Flere låntagere: hvad sker der indbyrdes?
Solidarisk hæftelse handler om forholdet til långiver. Mellem låntagerne selv gælder noget andet. Har en af dem betalt gælden, kan han afkræve hver enkelt af medskylderne deres del (gældsbrevslovens § 2, stk. 2). Den, der har betalt mere end sin endelige andel, kan gøre regres for forskelsbeløbet over for de andre (Lex).
Loven har også en regel for den situation, hvor en af låntagerne ikke kan betale. Kan en af medskylderne åbenbart ikke betale, eller er hans opholdssted ukendt, må de andre udrede hver sin del af det, han ikke har betalt. Det samme gælder, hvis han ikke har betalt sin del inden 14 dage efter, at kravet er fremsat (§ 2, stk. 2).
Pro rata hæftelse: hver for sin del
Vil I ikke hæfte solidarisk, kan I aftale pro rata hæftelse, hvor hver låntager kun hæfter for sin del. Lex beskriver pro rata hæftelse som den situation, hvor hver enkelt hæfter for hver sin del af gælden (Lex). Det skal stå udtrykkeligt i gældsbrevet, fordi hovedreglen ellers er solidarisk hæftelse. For eksempel:
Låntagerne hæfter hver for halvdelen af gælden, 100.000 kr. hver, og ikke solidarisk.
For långiver er pro rata hæftelse en svagere stilling: betaler den ene ikke, kan långiver kun kræve den del, han eller hun hæfter for.
Solidarisk hæftelse gældsbrev: sådan skal det stå
Gældsbrev
Långiver: [fulde navn], [adresse]
Låntagere: [fulde navn], [adresse] og [fulde navn], [adresse]Undertegnede låntagere erkender hermed at skylde långiver [beløb] kr., som er overført den [dato].
Låntagerne hæfter solidarisk, en for alle og alle for en. / Låntagerne hæfter hver for [andel] og ikke solidarisk.
Lånet forrentes med [rentesats] % om året. / Lånet er uden rente.
Lånet tilbagebetales med [antal] månedlige afdrag på [beløb] kr. Første afdrag betales den [dato].
Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.
Sted og dato: [by], [dato]
Låntager: ______________________
Låntager: ______________________
Långiver: ______________________
Begge låntagere skal skrive under. Fogedretten kan kun fuldbyrde hos den, der ved sin underskrift på dokumentet har forpligtet sig som skyldner (retsplejelovens § 478, stk. 4). En låntager, der ikke har skrevet under, kan altså ikke mødes med udlæg på grundlag af gældsbrevet. Udfyld det i vores gældsbrev-generator.
Gældsbrev to personer: et eksempel
Forældre låner deres datter og hendes kæreste 240.000 kr. til en udbetaling. Begge skriver under, og gældsbrevet siger intet om hæftelsen, så de hæfter solidarisk. Efter tre år går parret fra hinanden. Kæresten holder op med at betale.
- Forældrene kan kræve hele restgælden af datteren, og også af kæresten.
- Betaler datteren mere end sin halvdel, kan hun kræve forskellen af kæresten (§ 2, stk. 2).
- Har kæresten ikke betalt sin del inden 14 dage efter, at kravet er fremsat, må de andre skyldnere udrede hans del. Her er datteren den eneste anden skyldner.
Havde gældsbrevet sagt, at de hæftede hver for 120.000 kr., kunne forældrene kun kræve datterens del af hende.
Når en af låntagerne vil ud
Går et par fra hinanden, vil den ene ofte ud af lånet. Det kræver långivers accept: gældsovertagelse kræver normalt kreditors samtykke (Lex: Gældsovertagelse). Siger långiver ja, så skriv et tillæg, hvor den ene låntager overtager hele restgælden, og den anden frigøres, med underskrift fra alle tre. Uden långivers underskrift hæfter begge stadig over for långiver, uanset hvad parret har aftalt indbyrdes. Se tillæg til gældsbrev.
Hæftelse for gæld i fogedretten
Har gældsbrevet en klausul om tvangsfuldbyrdelse, kan långiver bede om udlæg hos hver af de låntagere, der har skrevet under. Bruger långiver i stedet et betalingspåkrav, behandles hver skyldner for sig (retsplejelovens § 477 a, stk. 2). Retsafgiften er 750 kr. (domstol.dk: Retsafgifter). Se gældsbrev og udlæg.
Medhæftende eller kaution?
En medhæftende er en af låntagerne: han eller hun skylder pengene på lige fod med den anden. En kautionist er noget andet: kautionisten skylder ikke selv pengene, men hæfter sammen med låntager for, at de bliver betalt (Lex: Kaution). Har den ene ikke fået noget af pengene, men skal stå inde for lånet, er kaution ofte det rigtige. Se kaution på privat lån.
Skat og to låntagere
Er lånet med rente, kan låntagerne trække renterne fra. Det er en betingelse for fradrag for renter på lån til private långivere, at långivers identitet er oplyst (Den juridiske vejledning C.A.11.2.5). Hvordan renterne fordeles mellem to låntagere, og hvordan en nedskrivning af et fælles lån fordeles, så spørg Skattestyrelsen om i jeres situation. Er den ene låntager et svigerbarn, er det afgiftsfrie beløb til svigerbørn 28.200 kr. i 2026 (skat.dk: Gaver), mens det er 80.600 kr. til et barn.
Tjekliste
- Står begge låntagere med fulde navne og adresser?
- Er hæftelsen skrevet: solidarisk, eller hver for en bestemt andel?
- Skriver begge under?
- Er der aftalt, hvordan de betaler indbyrdes, for eksempel fra en fælles konto?
- Ved et par: har I talt om, hvad der sker, hvis I går fra hinanden?
- Har långiver en kopi af, hvem der betaler hvad, hvis I betaler fra hver jeres konto?
Regres i praksis: et regneeksempel
Datteren og kæresten fra eksemplet skylder 240.000 kr. og hæfter solidarisk. Indbyrdes skal de hver bære halvdelen, 120.000 kr. Går datteren ind og betaler 150.000 kr. af lånet, har hun betalt 30.000 kr. mere end sin del. Dem kan hun kræve af kæresten. Skriv betalingerne ned, så det kan dokumenteres, hvem der har betalt hvad.
Aftal den indbyrdes fordeling
Har den ene låntager fået mere af pengene end den anden, kan I aftale en anden fordeling mellem jer, for eksempel 70/30. Det kan stå i gældsbrevet eller i en særskilt aftale mellem låntagerne. Den ændrer ikke hæftelsen over for långiver: hæfter I solidarisk, kan långiver stadig kræve hele beløbet af hver. Men den afgør, hvor meget den ene kan kræve af den anden bagefter.
Når en af låntagerne dør
Dør den ene låntager, hæfter den anden stadig efter gældsbrevet. Långiver kan kræve restgælden af den efterlevende låntager og kan også anmelde kravet i afdødes dødsbo. Anmeldelse i et dødsbo efter proklama afbryder forældelsen (forældelseslovens § 17). Kreditorerne har otte uger fra proklamaet til at anmelde deres krav (domstol.dk: Skifte af dødsbo). Se gældsbrev ved dødsfald.
Låntagerne hæfter solidarisk, en for alle og alle for en. / Låntagerne hæfter hver for halvdelen af gælden og ikke solidarisk.
Kilder
- Gældsbrevsloven, LBK nr 333 af 31/03/2014 (retsinformation.dk)
- Retsplejeloven, LBK nr 1298 af 07/11/2025, §§ 477 b, 478, 484 og 488 (retsinformation.dk)
- Forældelsesloven, LBK nr 1238 af 09/11/2015 (retsinformation.dk)
- Solidarisk hæftelse (Lex, Bryde Andersen og Kristoffersen) (lex.dk)
- Gældsovertagelse (Lex) (lex.dk)
- Kaution (Lex, Møgelvang-Hansen og Kristoffersen) (lex.dk)
- Retsafgifter (domstol.dk)
- Skifte af dødsbo (domstol.dk)
- Den juridiske vejledning C.A.11.2.5: Långivers identitet ved rentefradrag (info.skat.dk)
- Gaver: Så meget må du give (skat.dk)