Debitor

Debitor er den, der skylder penge. I et gældsbrev er debitor låntageren, som gældsbrevsloven kalder skyldneren eller udstederen. Det modsatte ord er kreditor, den der har pengene til gode. Ordet kommer fra latin og betyder "den, der skylder".

Debitors pligter

Debitors vigtigste pligt er at betale som aftalt. Står der ikke noget om betalingstiden, er skyldneren forpligtet til at betale, så snart fordringshaveren forlanger det, og berettiget til at betale til enhver tid (gældsbrevslovens § 5, stk. 1). Er der ikke aftalt et betalingssted, skal der betales på fordringshaverens bopæl (§ 3). Betaler debitor for sent, kan kreditor som udgangspunkt kræve morarente efter renteloven.

Debitors rettigheder

• Indsigelser. Den, der udsteder et gældsbrev, mister ikke sine indsigelser fra det forhold, der gav anledning til gældsbrevet, medmindre andet er aftalt (§ 1).
• Betaling til den gamle kreditor. Ved et simpelt gældsbrev kan debitor betale til den oprindelige kreditor med frigørende virkning, indtil debitor kender eller burde kende til en overdragelse (§ 29).
• Betale før tid. Uden aftale om betalingstid må debitor betale til enhver tid (§ 5).

Flere debitorer

Er et gældsbrev udstedt af flere, hæfter de en for alle og alle for en, medmindre andet er aftalt (§ 2, stk. 1). Det kaldes solidarisk hæftelse: kreditor kan kræve hele beløbet af hver af dem (Lex: Solidarisk hæftelse). Har en af debitorerne betalt mere end sin del, kan han kræve forskellen af de andre (§ 2, stk. 2). Se gældsbrev med to låntagere.

Debitor og kautionist

En kautionist er ikke debitor. Kautionisten skylder ikke selv pengene, men hæfter sammen med debitor for, at de bliver betalt. Ved en selvskyldnerkaution kan kreditor gå direkte til kautionisten, når debitor ikke betaler.

Debitor i fogedretten

Har gældsbrevet en klausul om tvangsfuldbyrdelse, kan kreditor bede fogedretten om udlæg hos debitor. Fuldbyrdelse kan kun ske hos den, der ved sin underskrift på dokumentet har forpligtet sig som skyldner, selvskyldnerkautionist eller pantsætter (retsplejelovens § 478, stk. 4). Derfor skal debitor altid skrive under på gældsbrevet.

Debitor erkender gælden

Når debitor betaler et afdrag eller på anden måde erkender gælden, afbrydes forældelsen, og en ny frist begynder (forældelseslovens §§ 15 og 19). Se forældelse af gæld.

Et eksempel med to debitorer

Et par låner 240.000 kr. af den enes forældre. Begge skriver under, og gældsbrevet siger intet om hæftelsen, så de hæfter solidarisk. Indbyrdes skal de hver bære 120.000 kr. Betaler den ene 150.000 kr., har hun betalt 30.000 kr. mere end sin del og kan kræve dem af den anden. Har den anden ikke betalt sin del inden 14 dage efter, at kravet er fremsat, må de andre skyldnere udrede hans del (gældsbrevslovens § 2, stk. 2).

Når debitor dør

Dør debitor, skal kreditor anmelde kravet i dødsboet. Ved privat skifte hæfter arvingerne for afdødes gæld, en for alle og alle for en (domstol.dk: Privat skifte).

Ord, der hænger sammen med debitor: kreditor er modparten, afdrag og rente er det, debitor betaler, og en kautionist kan hæfte sammen med debitor. Det dokument, debitor skriver under på, er gældsbrevet.